Hvilken markedsføring og hvilke kanaler er de mest effektive
når du skal skabe salg i din B2B virksomhed?

Hvad er online markedsføring?

Online markedsføring handler om at reklamere for jeres produkter, services og ydelser på internettet.

Det kan bl.a. foregå via disse kanaler:

  • Google Ads – Annoncering på Google – AdWords
  • SEO – Søgemaskineoptimering
  • Bannerannoncering – Google Display Ads – Google Display Network – GDN
  • Annoncering på de sociale medier (Facebook, LinkedIn, Instagram, Pinterest, Twitter)
  • Opslag på de sociale medier – SOME – Tilstedeværelse på SOME
  • E-mailmarkedsføring – Nyhedsbreve – Lead generering
  • Content Marketing – Blog / artikler – Indholdsmarkedsføring – Inbound marketing
  • YouTube annoncering

Markedsføringskanalerne kan grupperes efter deres egenskaber. Det gør det nemmere at se hvilke der kunne være relevante for jeres vrksomhed.

Lad os kigge nærmere på:

  • Push eller Pull markedsføring?
  • Organisk eller Betalt markedsføring?
  • Sociale tilstedeværelse eller e-mailmarkedsføring?

Gruppe 1: Push eller Pull markedsføring?

Direkte oversat betyder Push eller pull ’skub’ eller ’tiltræk’. Men en bedre oversættelse er egentlig: Påduttet eller Efterspurgt markedsføring?

Lad mig forklare:

Dengang vi så film på TV2 startede de med en reklameblok.

Når reklamer på den måde er en afbrydelse af det du laver/det du ser, er det push markedsføring.

Virksomheden ’skubber’ sin markedsføring ind foran øjnene på dig. De pådutter os den.

Som forbruger er det forventeligt. Vi ved det er præmissen.

For online markedsføring gør det samme gør sig gældende for bannerannoncering, YouTube annoncering og på de sociale medier, så som Facebook, Instagram og LinkedIn. Her bliver vi mødt med annoncer, vi ikke har efterspurgt, men som vi ved er en del af præmissen for at være på disse medier. Vi påduttes annoncerne.

Omvendt er det f.eks. på Google: Her efterspørger vi faktisk reklamer fra virksomhederne. Vi går decideret på Google i forventning om at virksomhederne har sørget for at deres markedsføring er i orden så de bliver vist på Google.

(Og hvis du nu sidder og tænker – ”Jamen jeg klikker aldrig på de betalte annoncer”. Så bare rolig. Alle links på Google er markedsføring. Alle de placeringer du ser på første side, har kostet tid og penge. Alle!

Apropos synlighed på Google:

Gruppe 2: Organisk eller betalt markedsføring?

Når vi taler om at organisk eller betalt markedsføring, handler det om hvordan du vil være synlig på Google.

  • Organiske links = SEO = Søgemaskineoptimering
  • Betalt annoncering på Google = Google Ads = Google AdWords

Mange tror at SEO er gratis. Men det man skal huske på, er at der ofte ligger et kæmpe arbejde i at få en virksomhed til at ligge på side 1 på en relevant søgning. En del af SOE-arbejdet består af det der hedder content marketing. Altså artikler på hjemmesiden.

Den betalte annoncering virker langt hurtigere end SEO, og bør altid være den type synlighed man vælger først. På den måde kan man hurtigt se om en bestemt søgning leder til leads/salg/kunder. Og derefter kaste sig over det langvarige SEO-arbejde.

Uanset skal man holde sig for øje at både organisk og betalt annoncering på Google er ’tiltræk’ markedsføring. Det er altså en markedsføring dine kunder efterspørger. Det betyder at de er meget tættere på et køb end ved langt de fleste andre markedsføringsformer.

Gruppe 3: Social tilstedeværelse kontra e-mailmarkedsføring

Hvis vi skal sammenligne alle former for markedsføring, så har e-mailmarkedsføring – altså nyhedsbreve – den bedste ROI (Return On Investment = afkast). Det er altså den markedsføringsform hvor du får mest for pengene.

Modsat din sociale tilstedeværelse er du ikke afhængig af nogle algoritmer. Til gengæld bliver dit indhold heller ikke spredt lige så meget som det gør på de sociale medier.

Nogle gange vil du opleve at dine mails bliver delt nogle enkelte gange. Hvorimod gode, engagerende opslag på de sociale medier (Facebook eller LinkedIn) kan blive liket, kommenteret og delt af mange og dermed nå ud til rigtig mange.

De sociale medier er ofte en del af en branding strategi, hvor vi kigger på dem der er i toppen af købstragten – altså længst væk fra selve købet. Til gengæld er det en af de bedste måder at øge sin kendskabsgrad på.

Note til de 3 opdelinger

Vi lagde hårdt ud med en opremsning af 8 forskellige markedsføringsformer, men jeg håber at de 3 opdelinger gjorde dig lidt klogere på hvad online markedsføring er.

Jeg oplever tit at virksomheder har nogle forkerte opfattelse omkring online markedsføring. Derfor får du her de mest gængse misforståelser jeg er stødt på:

Misforståelser omkring online markedsføring

Hvilken markedsføring skal du vælge?

B2B markedsføring er ikke nødvendigvis anderledes end B2C markedsføring. Der findes ikke et bestemt miks af kanaler du skal bruge når du handler B2B og et andet når du handler B2C. Det afhænger af dine potentielle kunder og deres købsrejse. Det produkt du sælger og hvor høj en involveringsgrad det kræver.

Og tid og penge.

Har du spørgsmål til hvilken markedsføringsform du skal vælge?

Så hiv fat i mig – Sarah Vos Thrysøe

Jeg har arbejdet med online markedsføring for B2B i +9 år og hjælper dig gerne videre.

Tlf: 6915 4243

svt@onlinesolutiongroup.dk