Hvilket program (CMS) skal du vælge til din hjemmeside?

Når du kender hovedformålet med din hjemmeside og hvilke behov den skal opfylde, kan du begynde at kigge på hvilket system det skal udvikles i.

Hvilket CMS skal du vælge?

En hjemmeside udvikles i det der hedder et Content Management System (CMS). Altså et system der samler dit indhold af tekster, billeder, videoer, og filer og præsenterer det på en overskuelig måde for de besøgende.

Nogle af de allermest kendte CMS’er er:

Hvilket CMS er mest brugt?

Billedet er taget fra bloggen websitesetup.org, og indlægget websitesetup.org/popular-cms/

De fleste af systemerne er specielt udviklet til at håndtere én type hjemmesider, og andre har udvidet deres scope – succesfuldt – over tid.

WordPress startede f.eks. som et blogging CMS – hvilket nogen stadig tror er det eneste det kan – men er nu fuldt ud funktionsdygtigt som webshop, membershipsite, alm serviceside, og bookingside.

(Ka’ du mærke hvilket system jeg er fortaler for? 😉)

Men bare fordi noget er populært er det ikke nødvendigvis det rigtige for dig – det vender jeg tilbage til i #OSGTV-afsnittet.

Dog er popularitet vigtigt for dig ift. at jo flere der bruger det:

  1. jo flere penge bliver der kastet i produktet fra ejernes side
  2. jo mere konkurrencedygtig er prisen på udviklere og webdesignere
  3. jo mere funktionalitet bliver der udviklet til systemet af eksterne udviklere

Det giver dig, samlet set, en bedre pris og et bedre og mere sikkert site.

Og det er værd at tænke over når man har under 50.000 kr. til sit website.

Hvad er forskellen på en udvikler, en grafiker og en webdesigner?

Når du skal have lavet en hjemmeside, vil du hurtigt se at der findes 1 million forskellige muligheder – bare her i lille Danmark.

Og hvem er den rigtige for dig og din hjemmeside?

I den perfekte verden – altså ikke vores 😊 skal der et helt team til at udvikle en hjemmeside. Nogle gange kan du være heldig at finde personer der går op i det og favner flere af ekspertiserne.

Meeen, du kan også være uheldig at dem der udbyder hjemmesider, gør det fordi de tror det er hurtige penge.

Der er 5 roller du som minimum bør kende:

En grafiker er en der designer print-materiale som f.eks. flyers, avisannoncer, visitkort, magasiner osv. En grafiker er altså ikke det rette valg til en hjemmeside.

Webdesigner

En webdesigner er en person der forstår at designe (farve, skrift, billeder osv.) i et interaktivt miljø som en hjemmeside er. De forstår at handlinger (tryk på knapper og indtastning) afføder reaktioner (noget bliver lagt i kurv, du ryger over på en takkeside, der kommer en fejlmeddelelse).

En webdesigner tænker altså ikke kun i design men også i handlinger og reaktioner.

Copywriter

En copywriter er en person der skriver teksterne til din hjemmeside, så de formår at konvertere de besøgende til kunder. Altså skrive en tekst der giver de besøgende svar på de spørgsmål de har, viser dem et billede af den fremtid de kan opnå med dit produkt og giver dem trygheden til at de vælger at købe det hos dig.

Webudvikler

En webudvikler er den der står for at kode hjemmesiden. Man kan sige at de sørger for at det design og den funktionalitet som du og webdesigneren er blevet enige om, bliver skabt i hjemmeside-systemet. Udvikleren sørger for at ønsker og skitser kommer til live på hjemmesiden.

Markedsfører

En markedsfører er den person der står for at markedsføre din virksomhed og sende trafikken ind på hjemmesiden. Hos større virksomheder arbejder de også med det der hedder konverterings-optimering, altså at splitteste de enkelte sider for at se hvilken layout og tekst der skaber mest salg.

De tænker elementer ind der støtter op om de markedsførings-tiltag der arbejdes med nu og i fremtiden.

Der findes andre profiler og lag i det at udvikle en hjemmeside (UX, PM f.eks.), men jeg har ikke taget dem med her, for de hører ikke til i en hjemmeside der koster under 50.000 kr. Har du mere end det, tænker jeg ikke at du læser denne blog,

Men realiteten er, at for langt de fleste virksomheder leder vi efter én der kan det hele.

Hvilket selvfølgelig betyder at vi må give køb på noget viden – dog kan man være heldig at finde personer der faktisk interesserer sig for det hele/krydsfelterne og på den måde få meget mere for pengene.

Og med denne liste tænker jeg at du lidt nemmere kan spørge den du potentielt hyrer, om hvilke områder der interesserer dem, og hvilke de har med i deres overvejelser når de udvikler en hjemmeside.

Hvilke spørgsmål skal du stille dig selv inden du vælger CMS?

Se med i dette afsnit af #OSGTV og få svaret:

HØR HVILKE SPØRGSMÅL DU SKAL KENDE SVARET PÅ INDEN DU VÆLGER CMS

DOWNLOAD GUIDEN

Tusind tak fordi du læste med 🙂

Jeg håber at du vil dele blogindlægget i dit netværk
Jo flere vi er her på bloggen, jo sjovere bli’r det 🙌

Bakser du med noget ift. online markedsføring?
Skriv til mig i kommentarfeltet – måske der kommer et helt afsnit ud af det 👇

Sarah 👊

Dette indlæg er en del af en serie

<< Hvordan laver jeg en hjemmeside?