Har du overvejet bannerannoncering eller måske er du gået i en stor bue om dem fordi du har hørt at de er spild af penge?

I dette indlæg viser jeg hvad bannerannoncering er og hvorfor praktisk talt alle bør bruge dem.

Hvad er bannerannoncering?

Hvad er bannerannoncer?

Bannerannoncer er billed- og tekstannoncer der vises på Googles Display Netværk (GDN).

Netværket består af alle de sider der har tilladt Google at vise deres annoncer. Det tjener hjemmesideejeren på – nogen lidt, andre rigtig meget.

Du kan f.eks. finde bannerannoncerne på Ekstra Bladet, på Madbandittens blog og på 1 milliard andre sider.

Du kan genkende dem på den lille blå trekant og kryds:

(Trykker du på trekanten eller krydset kan du faktisk justere på hvilke annoncer du får vist)

Hvorfor ser jeg de bannerannoncer? … ???!?

Nogle gange kan man virkelig undre sig over de annoncer man ser.

Lidt a la ”du er et menneske – derfor skal du se denne annonce”.

Og den type målretning giver som regel ikke den bedste form for effekt 😉

Til gengæld kan bannerannoncering hvis brugt rigtigt skabe nogle rigtig fine resultater og være super relevante.

For at have en chance for at forstå hvorfor du ser de forskellige bannerannoncer skal du vide hvilke målretningsmuligheder der findes inden for banner annoncering.

Den viden kan du selvfølgelig også bruge til at skabe dine egne bannerannoncer.

Hvilke målretningsmuligheder findes der for bannerannoncering?

Samlet set er der 2 kategorier af målretning og herunder et hav af muligheder og kombinationer.

Jo flere muligheder og kombinationer du tilføjer, jo mere relevant bliver dine annoncer som udgangspunkt.

Målretningsmulighederne med Googles bannerannoncering:

KONTEKST

Målretningen sker ift. indholdet på den enkelte side eller hjemmesiden som helhed

Eksempelvis:

Søgeord
Emne
Placeringer (URL’er)
Apps

ADFÆRD

Målretningen sker ift. brugerens adfærd baseret på data Google indsamler vha. cookies.

Eksempelvis:

Demografi, som f.eks.:
alder – køn – forælder status – indkomst
Målgruppe, som f.eks.:
interesse – remarketinglister – livsbegivenheder

Vil du gerne høre mere om de forskellige målretninger vil jeg anbefale dig at se videoen.

Her giver jeg dig også et eksempel på den målretning du bør starte med.

Min anbefaling er at alle har den type bannerannoncering kørende i mere eller mindre grad.

Se med i videoen og bliv klogere:

FORSTÅ MÅLRETNINGSMULIGHEDERNE OG START MED DEN DER HAR DEN BEDSTE EFFEKT – OG ER BILLIGST

Kom i gang med bannerannoncering

Download guiden, og lav en remarketingkampagne med Googles bannerannoncering

Tusind tak fordi du læste med 🙂

Jeg håber at du vil dele blogindlægget i dit netværk
Jo flere vi er her på bloggen, jo sjovere bli’r det 🙌

Bakser du med noget ift. online markedsføring?
Skriv til mig i kommentarfeltet – måske der kommer et helt afsnit ud af det 👇

Sarah 👊