Gør dine sider delevenlige på Facebook

Kender du det at du vil dele en af dine sider på Facebook?

  • 👎 Men billedet i forhåndsvisningen er ikke det du troede det ville være?
  • 👎 Og teksten er også en helt anden end den du forventede?

I denne artikel viser jeg dig hvordan du får 100% styr på tekst og billede i forhåndsvisningen på Facebook.

På den måde kan du – eller andre – altid dele dine blogindlæg og dine sider på Facebook, samtidig med at de fremstår præcis som du vil have dem – og giver folk lyst til at klikke sig ind på dem.

Hvad er en forhåndsvisning?

Når vi deler en af vores sider på Facebook, laver Facebook det de kalder en forhåndsvisning af vores side. Forhåndsvisningen indeholder et billede, en titel og en tekstbeskrivelse.

Disse 3 felter skal du udfylde på din hjemmeside, for at Facebook ved hvad den skal vise i sin forhåndsvisning.

Man kan sige at Facebook har lavet tre kasser klar til dig:

  • En kasse til billedet
  • En kasse til titlen
  • En kasse til beskrivelsen.

Og din opgave er at fylde indhold i kasserne.

På den måde vil Facebook vise præcis det du synes der skal vises, når den enkelte side deles på Facebook.

Fordelen ved at have defineret et korrekt billede og tekst er selvfølgelig at det giver folk der ser dit opslag og din forhåndsvisning, mere lyst til at klikke på linket og besøge din hjemmeside.

Hvad hedder kasserne?

De kasser som Facebook har lavet til dig kaldes for Open Graph.

Der findes flere end de 3 vi arbejder med her, men det er en anden historie.

De 3 Open Graph, som forkortes ”og”, hedder:

  1. og:image = Billedet der vises i forhåndsvisningen
  2. og:title = Titlen som vises i forhåndsvisningen
  3. og:description = Beskrivelsen som vises i forhåndsvisningen

I videoen viser jeg dig hvordan du opdaterer de 3 felter når din hjemmeside er lavet i WordPress.

Er din hjemmeside kodet i et andet system, kan du måske finde et plugin, et modul, en extension, som kan hjælpe dig med at lave denne opdatering ligesom det gøres i WordPress. Prøv at søg efter ”Open Graph” eller ”Facebook preview”. Du kan også spørge din webudvikler hvor du opdaterer Open Graph (nævn evt. de 3 felter).

FÅ 100% STYR PÅ DIN FORHÅNDSVISNING NÅR DU DELER EN SIDE PÅ FACEBOOK

DOWNLOAD GUIDEN

Tusind tak fordi du læste med 🙂

Jeg håber at du vil dele blogindlægget i dit netværk
Jo flere vi er her på bloggen, jo sjovere bli’r det 🙌

Bakser du med noget ift. online markedsføring?
Skriv til mig i kommentarfeltet – måske der kommer et helt afsnit ud af det 👇

Sarah 👊