Dette indlæg er nr. 1 ud af 2 i serien Sammenligning af markedsføringsformer
AdWords vs Facebook

Når pengene er små handler det om at vælge den rigtige markedsføring.

Men hvilken passer bedst til din forretning?

AdWords vs. Facebookannoncering

  • AdWords-bureauet siger at du skal vælge AdWords.
  • Facebookfirmaet at du skal bruge Facebook annoncer.

Så hvad er det rigtige valg for dig?

Spørgsmålet er på én gang vældig komplekst og samtidig meget enkelt.

Når du kender de 2 markedsføringsformer og de mekanismer der ligger til grund for dem, og hvad målet med din virksomhed og din markedsføring er, er det nemt at vælge.

Men hvis du er usikker på bare et af de elementer, er det praktisk talt umuligt at vælge, og alt for nemt at blive

shanghai’et

af et af de 2 bureauers sælgere.

Derfor har jeg lavet dette blogindlæg – da jeg er bange for at alt for mange får valgt forkert.

Den væsentligste forskel imellem AdWords og Facebookannoncering

Den aller-, allervæsentligste forskel på de 2 markedsføringsformer er at AdWords kun giver mening hvis der er en efterspørgsel på dig, dit brand, dit produkt eller din service.

Lad mig vise dig hvad jeg mener vha. en graf.

Grafen viser efterspørgslen på et produkt, på Google, her i Danmark:

Det er ikke alt der er efterspørgsel på

Produktet, eller rettere sagt hændelsen var hestekødsskandalen i IKEA. Før og efter februar 2013 var der ingen efterspørgsel på Hestekød, kun under skandalen – hvor det selvfølgelig ikke var køb af hestekød, men bare info om skandalen der var efterspurgt.

Ingen vil altså kunne leve af en webshop der sælger hestekød, uanset hvor mange penge de var villige til at bruge på AdWords (og SEO) – for ingen efterspørger produktet.

Det du skal bruge det til er at finde ud af om der er en efterspørgsel på dit produkt, din service, din viden.

Har du et produkt som ingen efterspørger, er der ingen grund til at overveje brugen af AdWords. Du skal i stedet bruge Facebook til at skabe en efterspørgsel.

Efterspørgsel er ikke det eneste element

Ud over om der er en efterspørgsel er der også andre elementer du skal gøre dig klar inden du beslutter dig for om du vil bruge AdWords eller Facebook.

Dem kommer jeg ind på i videoen:

SE VIDEOEN OG FIND UD AF OM ADWORDS ELLER FACEBOOKANNONCERING ER DET RIGTIGE FOR DIG

DOWNLOAD GUIDEN

Tusind tak fordi du læste med 🙂

Jeg håber at du vil dele blogindlægget i dit netværk
Jo flere vi er her på bloggen, jo sjovere bli’r det 🙌

Bakser du med noget ift. online markedsføring?
Skriv til mig i kommentarfeltet – måske der kommer et helt afsnit ud af det 👇

Sarah 👊

Dette indlæg er en del af en serie

Google AdWords versus SEO >>